Uvas lokaler
UVA består af et centralt rum med plads til ca. 35 gæster, et sidelokale med plads til ca. 12 gæster, og et mere privat baglokale også med plads til 12 gæster.
Det centrale rum og det venstre sidelokale har vinduer ud mod Holbergsgade, hvorimod baglokalet vender ud mod baggården. Man kan booke hele mødelokalet til et privat selskab eller møde, og man kan ønske placering i en kommentar, når man booker bord, hvis man for eksempel gerne vil sidde lidt mere afsides eller ved et vindue.
Se plantegning nedenfor samt billeder af det centrale rum, møderummet og det venstre lokale.
Toiletterne ligger afsides på den anden side af en vinmontre efter det venstre lokale, så på UVA er der ingen gæster, der risikerer at tilbringe en aften i nærheden af toiletterne.
Ring til os på 2014 4171, hvis du vil høre om mulighederne for at booke hele restauranten til et selskab.




